"Mit bedste portræt er af den person, jeg kender bedst" - Felix Nadal

JEG ER STORYTELLER

 

Fotografering er min helt store passion, og samtidigt et af mine redskaber til at udføre min livsmission – at gøre verden smukkere.

Jeg har arbejdet professionelt med fotografering siden 2002 og har specialiseret mig indenfor portræt, business, events og reportage.

Jeg interesserer mig for mennesker, og jeg er mere nysgerrig end Peter Pedal. Jeg elsker at fotografere, jeg ser verden i billeder, og jeg ser det smukke i både stort og småt. Jeg elsker at skabe eller fange det rigtige øjeblik. At skabe en fortælling. At få verden til at stå stille. At skabe drømme. At skabe minder. At indfange det smukke.

Ordsproget ‘Et foto siger mere end 1000 ord’ er en kliché men ikke desto mindre rigtigt. Et foto kan fastfryse øjeblikket. Et foto kan være en rejse i tiden. Et foto kan gøre det umulige muligt. Et foto kan flytte grænser. Et foto kan skabe drømme. Et foto kan ændre små og store verdener.

Hvilken historie vil du fortælle sammen med mig?

Lær mere om mig i mine kunders anbefalinger

Fotograf Henrik Espensen - Portrætfotograf - Business foto - Erhvervsfoto - Businessportræt - Branding foto - Erhvervsfotograf - Eventfotograf - Bryllupsfotograf - Eventfotograf - Fotograf i Randers
Professionel fotograf i Randers Henrik Espensen fotograferer brudepar der står op og kysser på en eng

JEG ER BÆREDYGTIG FOTOGRAF

 

Jeg går meget op i miljø og klima. Derfor tager jeg også ansvar for bæredygtige løsninger og vil være bæredygtig fotograf. Verdens klimaproblemer går desværre ikke væk med et knips, men jeg planter et træ for hver fotosession, køber grøn strøm fra vedvarende energikilder, bruger FSC certificeret printerpapir, bruger FSC certificeret papir eller genbrugspapir til tryksager, genbruger emballager til forsendelser og køber så vidt muligt brugt fotoudstyr. Jeg vil løbende tilføje nye bæredygtige løsninger. Ingen er perfekte, men vi har alle et ansvar.

 

Du planter et træ, når du booker mig

For hver fotosession, planter jeg et træ. I samarbejde med Klimatræ og Plant et Træ. Jeg har valgt at støtte disse to organisationers arbejde, da de arbejder med forskellige projekter indenfor klima og bæredygtighed. Redskabet er altid plantning af træer. Ved at plante træer gennem Klimatræ bidrager du til bedre klima, bæredygtig skovdrift og bæredygtigt tømmer. Ved at plante træer gennem Plant et Træ bidrager du til bedre klima, undervisningsskove, frugtplantager ved daginstitutioner, skove og bytræer. Træer betales af mit honorar.

Læs mere om Plant et Træs gode arbejde her

Læs mere om Klimatræs gode arbejde her

Professionelt naturfoto af nåletræer i Hestehave skov fotograferet af fotograf i Randers Fotograf Henrik Espensen

Hvorfor plante træer?

Klodens tilstand er alvorlig. Vi bliver flere og flere mennesker og producerer og forbruger mere og mere. Hvert sekund fældes skov svarende til størrelsen på en fodboldbane. Skov med træer, der renser vores luft, holder temperaturen nede og er levested for mange af klodens dyr. Hver dansker forbruger i gennemsnit lige nu ca. 17 tons CO2 om året. Det svarer ca. til fire fuldt udvoksede bøgetræer.

FN’s verdensmål er 17 konkrete mål, der forpligter alle FN’s medlemslande til at arbejde med de største udfordringer. Ved at bidrage til plantning af flere træer, bidrager du til et eller flere af disse mål, afhængigt af organisation og projekt:

 

Verdensmål 12 : Ansvarligt forbrug og produktion

Verdensmål 13 : Klimaindsats

Verdensmål 15 : Livet på land

Verdensmål 17 : Partnerskaber for handling

 

Træer er ifølge mange eksperter en de mest effektive løsninger til at redde klimaet, og har en masse fordele.

 

Træer

…hjælper klimaet ved at optage CO2 fra luften og lagre det som kulstof

…suger gennem blade og bark skadelige stoffer fra luften og frigiver ren ilt

…virker afstressende på gåture i skoven

…renser grundvandet

…opsamler regnvand, og kan derfor mindske risikoen for oversvømmelser

…og skoven er levested for flere dyr end nogen andre steder i Danmark

…er hjemsted for dyr og svampe og er derfor godt for biodiversiteten

…giver frugt

…er den længst levende organisme på jorden

…er det mest bæredygtige materiale til produktion af møbler